|
|||||||
|
Eleverne er ikke ulykkesforsikrede i skoletiden via skolens forsikring. BEMÆRK: Eleverne er ikke forsikrede mod tyveri eller hærværk på cykler! Forvolder eleverne skade på hinanden i skoletiden, er det som hovedregel et mellemværende mellem de to parter. Den slags sager kan henvises til afgørelse imellem eleverne (hjemmene), evt. gennem deres indbo-ansvarsforsikringer. Farlige skoleveje: Ødelagte cykler, knuste briller og udslåede tænder. Årligt bliver knap 45.000 børn mellem nul og 15 år indbragt til skadestuerne efter ulykkestilfælde i børneinstitutioner og skoler. Mange forældre tror, at det er skolens pligt at sørge for at forsikre eleverne. Men sådan forholder det sig ikke. Forældrene skal selv ulykkesforsikre deres børn. Gør de ikke det, risikerer de, at der ikke er nogen forsikring til at betale skaderne. Skolen er kun ansvarlig, hvis forældrene kan bevise, at ulykken skyldes en fejl fra skolen side. På www.Forsikringsoplysningen.dk kan man bestille pjecerne »Det er din skyld« og »Hvem har ansvaret« om skoler og institutioners forsikringsforhold. |
|
|||||